Christina er uddannet cand.jur. Christina har tidligere arbejdet i Justitsministeriets departement og haft deltidsbeskæftigelse ved anklagemyndigheden. Hun har derudover arbejdet som advokatfuldmægtig. Christina har været ansat i Bevismiddeltilsynet siden juni 2023.
Hvorfor søgte du stillingen i Bevismiddeltilsynet?
For det første lød der til at være nogle rigtig spændende arbejdsopgaver i tilsynet. For det andet tiltalte det mig at skulle arbejde projektorienteret, som man gør i højere grad i Bevismiddeltilsynet end på andre mere klassiske juridiske arbejdspladser. Herudover synes jeg, at det er udfordrende og spændende at arbejde meget tæt sammen med andre fagligheder, hvilket også er lidt særligt hos Bevismiddeltilsynet.
Hvordan er det at være ansat i en tilsynsmyndighed med den samfundsmæssige opgave, Bevismiddeltilsynet løser?
Jeg synes, det er spændende at være med til at etablere et helt nyt uafhængigt tilsyn fra bunden. Jeg finder det meget meningsfuldt at arbejde med den opgave, som Bevismiddeltilsynet er sat i verden for at løse. Hvis ikke man kan have tillid til tekniske bevisers kvalitet og integritet, når de fremlægges i en straffesag, flytter det ved hele samfundets tillid til retssikkerheden og vores alles retsfølelse. Jeg var spændt på, hvordan myndigheden ville blive modtaget ude i ”den virkelige verden”. Jeg har kun positive oplevelser herfra, f.eks. i forbindelse med tilsynsbesøg.
Hvordan bruger du din faglighed i det daglige?
I forbindelse med det tematiske tilsyn løser jeg mange af de samme arbejdsopgaver som analytikerne i Bevismiddeltilsynet. Jeg er med til at analysere og vurdere den måde politiet og anklagemyndigheden behandler DNA-beviset på. Vi har dog forskellige ”briller” på i forhold til løsningen af vores opgaver. Jeg har som jurist fokus på det retssikkerhedsmæssige aspekt som det primære, mens analytikere f.eks. har fokus på repræsentativitet samt andre mere metodiske elementer. Det supplerer hinanden godt. Som jurist bruger jeg mit kendskab til straffesagskæden, hvilket også er en af grundene til, at det primært er jurister, der overværer retsmøder under vores tematiske tilsyn. Vi er også typisk koblet på de opgaver, hvor der skal fortolkes og vurderes på data fra konkrete straffesager. Derudover har jeg fået en stor rolle som skribent på selve tilsynsrapporten.
Hvordan oplever du samarbejdet i Bevismiddeltilsynet?
Jeg er helt sikker på, at opgaveløsningen, herunder arbejdet med det tematiske tilsyn, bliver bedre, mere fyldestgørende og mere brugbart ude i virkeligheden af, at der er ansat medarbejdere med forskellige faglige baggrunde i Bevismiddeltilsynet. Som eksempel på udfordringer herved kan jeg nævne, at forskellige fagligheder har nogle meget indarbejdede begreber; det gælder både jurister, analytikere og IT-specialister, og man er ikke nødvendigvis selv klar over, at andre fagligheder ikke forstår dem lige så selvfølgeligt, som man selv gør. Det stiller krav til, at man er god til at spørge, og at der skabes en god kultur, hvor man gerne forklarer – også gerne flere gange. Jeg synes dog med tiden, at vi er gået fra at have klassiske ”juristbegreber”, ”analytikerbegreber” og ”IT-begreber” til at have fælles ”BMT”-begreber (forkortelse for Bevismiddeltilsynet).
Hvad er det bedste ved at være ansat i Bevismiddeltilsynet?
Det bedste er ”teamfølelsen”, der eksisterer på tværs af forskellige fagligheder og personlighedstyper. Det er desuden utroligt spændende og lærerigt, at man via sammensætningen i myndigheden kan lære en masse, man ikke vidste, man ”manglede” at vide. Det har åbnet min horisont i forhold til, hvordan man også kan tilgå opgaveløsningen.
