Faserne i et tematisk tilsyn

Bevismiddeltilsynet indsamler løbende information om de tekniske beviser, der anvendes af politi og anklagemyndighed, både eksisterende og nye tekniske beviser. Det sker f.eks. via screening og gennemgang af artikler, retsudvalgsspørgsmål og retspraksis, konkrete henvendelser, orienteringer fra myndighederne og konferencedeltagelse.

Bevismiddeltilsynet udvælger på baggrund af en skønsmæssig risiko- og væsentlighedsvurdering det tekniske bevis, der skal være genstand for et tematisk tilsyn.

Når Bevismiddeltilsynet har valgt et teknisk bevis, iværksættes det tematiske tilsyn. Dette sker typisk ved afholdelse af et åbningsmøde med Rigsadvokaten og Rigspolitiet, hvor myndighederne bl.a. orienteres om baggrunden for udvælgelsen af det konkrete bevis.

Bevismiddeltilsynet vil typisk indlede et tematisk tilsyn med en foranalyse. Formålet med foranalysen er at identificere de risikofaktorer og usikkerheder ved behandlingen af det tekniske bevis, der forventes at have størst betydning for bevisets kvalitet og integritet igennem hele straffesagskæden.

Bevismiddeltilsynet vil i foranalysen typisk indsamle viden fra politiet og anklagemyndigheden samt en række øvrige aktører af relevans for behandlingen af det tekniske bevis, f.eks. forsvarsadvokater, domstolene, eksperter og specialister m.fl.

Efter foranalysen påbegynder Bevismiddeltilsynet den fokuserede del af det tematiske tilsyn.

Bevismiddeltilsynet påser, at politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med behandlingen af det tekniske bevis:

• har udarbejdet tilstrækkelige og relevante procedurer og retningslinjer,
• efterlever disse procedurer og retningslinjer,
• beskriver forbehold og usikkerheder, der konkret knytter sig til karakteren af det anvendte bevismiddel, tilstrækkelig og fyldestgørende og
• sikrer, at oplysningerne om usikkerheder og forbehold fremgår af straffesagerne, og at disse fremlægges åbent under straffesagens behandling ved domstolene.

Omdrejningspunktet for tilsynet er de risikofaktorer, som i foranalysen er identificeret som værende særligt relevante for bevisets kvalitet og integritet (herefter kaldet ”fokusområder”). Bevismiddeltilsynet indsamler her viden om behandlingen af beviset med særligt fokus på fokusområderne.

Formålet med tilsynet er først og fremmest at afdække, om der foreligger systemiske fejl ved politiets eller anklagemyndighedens behandling af beviset, eller om der i øvrigt er områder, hvor myndighederne med fordel vil kunne justere deres praksis med henblik på at øge kvaliteten og integriteten af beviset.

Bevismiddeltilsynet anvender forskellige metoder til at indsamle viden om fokusområderne. Det kan f.eks. være en gennemgang af afsluttede straffesager, en spørgeskemaundersøgelse af tilfældigt udvalgte medarbejdere i politiet og anklagemyndigheden, tilsynsbesøg hos udvalgte dele af politiet og anklagemyndigheden og overværelse af retsmøder.

Bevismiddeltilsynet udarbejder på baggrund af analyser af den indsamlede data et udkast til tilsynsrapport med Bevismiddeltilsynets vurdering af politiets og anklagemyndighedens behandling af beviset samt eventuelle anbefalinger til den fremadrettede praksis.

Et udkast til tilsynsrapport sendes i høring hos Rigspolitiet og Rigsadvokaten, så myndighedernes faglige og praktiske viden om de forhold, der er genstand for rapporten, kan inddrages i Bevismiddeltilsynets endelige vurdering.

Det tematiske tilsyn afsluttes med en tilsynsrapport med Bevismiddeltilsynets endelige vurdering og eventuelle anbefalinger. Tilsynsrapporten afgives direkte til Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Myndighederne har ansvaret for den videre proces, herunder udmøntningen af eventuelle anbefalinger.