Formålet med Bevismiddeltilsynet er at sikre tilliden til retssystemet ved at styrke kvaliteten og integriteten af de tekniske beviser, som politiet og anklagemyndigheden anvender i straffesager.
DNA-beviset er et teknisk bevis, der anvendes i et stort antal straffesager hvert år. Retsgenetisk Afdeling, der undersøger DNA-prøver for politiet, har igennem de sidste tre år årligt modtaget effekter og DNA-prøver fra forurettede og mistænkte fra mere end 15.000 straffesager. Derudover kan DNA-beviset have indgribende betydning for den tiltalte, da beviset bl.a. anvendes i straffesager, der medfører fængselsstraf.
Der knytter sig desuden en række kendte risikofaktorer til anvendelsen af DNA-beviset. Eksempelvis kan en uskyldig persons DNA være overført til et spor på et gerningssted. En anden risikofaktor er, at en DNA-profil for et spor kan matche en DNA-profil for en person ved et tilfælde, og ikke fordi den pågældende person har afsat sporet.
DNA-beviset er således valgt på baggrund af en samlet risiko- og væsentlighedsvurdering af beviset.
Det tematiske tilsyn har været rettet mod de risikofaktorer, der forventes at have størst betydning for DNA-bevisets kvalitet og integritet igennem hele straffesagskæden.
På politiets område har tilsynet været rettet mod den kontamineringsrisiko, der er ved sporsikring på et gerningssted og dokumentationen af, hvordan sporsikringen har fundet sted. Det kan eksempelvis øge risikoen for kontaminering af et DNA-spor, hvis politipersonalet undlader at anvende mundbind og engangshandsker under sporsikringen, og det kan skabe usikkerhed om bevisets værdi, hvis det ikke er dokumenteret, om der er brugt mundbind og handsker i forbindelse med sporsikringen.
På anklagemyndighedens område har tilsynet haft fokus på anklagernes kvalitetssikring af straffesager, hvor DNA-beviset indgår. Anklagerne skal som led i deres kvalitetssikring af en straffesag eksempelvis være opmærksomme på, om der i den konkrete sag er en risiko for, at DNA er blevet overført til et spor i forbindelse med sporsikringen f.eks. pga. politiets manglende brug af mundbind og handsker. Tilsynet har derudover fokuseret på, om risikoen for overførsel af DNA og konklusionen på den retsgenetiske undersøgelse præsenteres tilstrækkeligt under straffesagens behandling i retten.
Risikofaktorerne er identificeret på baggrund af en foranalyse, som du kan læse mere om ved at klikke her.
Bevismiddeltilsynet vurderer, at anklagemyndighedens retningslinjer for behandling af DNA-beviset samlet set er tilstrækkelige, og at anklagemyndigheden efterlever disse retningslinjer. Anklagemyndigheden fremlægger endvidere risikoen for overførsel af DNA og konklusionen på den retsgenetiske undersøgelse af DNA-spor tilstrækkeligt ved straffesagens behandling ved domstolene. Dette styrker tilliden til og integriteten af DNA-beviset i straffesager.
Bevismiddeltilsynet vurderer derudover, at politiets retningslinjer for at mindske kontamineringsrisikoen ved sikring af DNA-spor på gerningssteder og dokumentation af sporsikringen er delvis tilstrækkelige. Den beskrivelse af forbehold og usikkerheder ved DNA-beviset, der indgår i straffesagens samlede oplysninger, er ligeledes delvis tilstrækkelig. Det har givet anledning til, at Bevismiddeltilsynet har fremsat anbefalinger til den fremadrettede praksis for behandlingen af DNA-beviset. Læs mere om anbefalingerne i sammenfatningen af tilsynsrapporten.
Bevismiddeltilsynet har ved afgivelsen af tilsynsrapporten anmodet Rigspolitiet og Rigsadvokaten om inden fire måneder at tage stilling til vores anbefalinger. Bevismiddeltilsynet forudsætter en konstruktiv dialog med Rigspolitiet og Rigsadvokaten om opfølgningen på anbefalingerne.